Folkemusik uden for ROD

Folkemusikken lever også uden for ROD. Der er en lang række af tilbud både til fritiden og i form af uddannelser.

Jams

København

Hver den 2. Onsdag i måneden er der arrangeret åben jamsession i København. Her kan alle komme forbi og spille polkaer, bluegrass eller klezmer.

Se mere på Facebook

Aarhus

I 2015 fik Aarhus også sin faste jam-session for folkemusik. Den er stadig helt ny, men man kan allerede mærke at den nordiske folkemusik også har plads i smilets by.

Se mere på Facebook

Esbjerg

Efter folkemusikkonservatoriet i 2014 flyttede til Esbjerg, har de studerende her haft held til at etablere et levende jammiljø.

Se mere på Facebook

Andre stævner

FOD

RODs søsterstævne FOD afholdes hvert år i efterårsferien, altså i uge 42. Det er lidt mindre end ROD, og har foruden det musikalske også et stærkt fokus på dans som en integreret del af stævnets program.

FODs hjememside

Jamcon

Et lille hyggeligt stævne med fokus på det helt intime jammiljø. Her mødes man i en weekend og spiller til langt ud på natten. Hver gang med et nyt fokus, fx dans til jam eller jam på irsk.

Jamcons hjemmeside

Folkcamp

Hvis du er for ung til ROD, eller kender nogen der er det, findes der et forrygende alternativ, nemlig Folkcamp. Her skal man være 10-15 år for at være med, og det foregår i skolernes sommerferie.

Folkcamps hjemmeside

Uddannelser

Folkekons

Danmarks eneste folkemusikuddannelse på konservatorieniveau ligger i Esbjerg som en del af Syddansk Musikkonservatorium. I daglig tale kaldes den “Folkekons”, og rigtig mange rødder har studeret her, og gør det også den dag i dag.

Se mere her

Skurups Folkhögskola

Er man til mere svensk folkemusik, kan et ophold på Skurups Folkhögskola være en idé. Uddannelsen varer et eller to år, og her studerer man folkemusik på højt niveau. Siden linjen blev oprettet i 2010 har der også hvert år været studerende fra det danske folkemusikmiljø repræsenteret.

Se mere her

Jyderup Højskole

Jyderup højskole oprettede i 2014 en linje med folkemusik, hvor underviserne blandt andet tæller Nikolaj Busk og Michael Graubæk. Der er også flere rødder der har gået her.

Se mere her

Kolding MGK

Hvis man vil studere folkemusik på MGK kan man gøre det i Kolding, der har en decideret folkemusiklinje.

Se mere her