Instruktør, bal-band & tilmelding

18. januar 2013 af Kamil Dzielinski

Vi er i arbejdsgruppen så småt ved at komme os over den kæmpe-success som FOLKAMOK har været. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle der kom til arrangementet, Studenterhuset i københavn, samt alle de fantastiske og dejlige bands der optrådt for os allesammen!

Men vi stopper ikke her – vi er meget glade for at præsentere årets sidste instruktør:

John Bæk (Guitar, sang)Et billede af John Bæk

John har været vidt omkring i den danske musikscene – han har komponeret og skrevet sange indenfor rock, reggae, viser samt dansk og irsk folkemusik. I de danske folkemusikcirkler er han kendt fra hans arbejde i folkbandet Kætter Kvartet og i nyere tid Impuls Trio. Johns hjemmeside.

Bal-band

På ROD2013 vil der en af aftener blive afholdt en ægte bal, og til denne lejlighed har vi fået bandet FUG (Folkemusik Uden Grænser) til at komme forbi.

FUG er et ungt up-coming folk band, der er grundlagt i april 2011. Siden da har FUG skabt sig et godt ry, til forskellige arrangementer rundt om i landet. FUG er kendt for deres raske tempo og energiske groove, og med en god blanding af violin, klarinet, bas, guitar og harmonika har FUG en fantastisk sound. Det er garanteret at du ikke kan sidde stille, når først FUG spiller op til bal.

FUG består af: Nanna Søndergaard Smidt (violin), Nathasja Hansen (violin), Martin Strange Lorenzen (klarinet), Frederik Søndergaard Smidt (guitar), Simon Busk Andersen (bas/violin) og Christian Albertsen (harmonika).

Tilmelding

Vi vil gerne minde alle der tilmeldte sig i runde 2 om at fristen for betaling og indsendelse af oplysninger er næste onsdag, den 23. januar.

Samme dato, den 23. januar klokken 20:01, ligger den 3. og sidste tilmeldingsrunde – held og lykke!

Du bruger en forældet eller handicappet internet-browser. For at opleve et bedre internet, opdatér den.Denne hjemmeside vil sandsynligvis ikke blive vist korrekt.