2011

Sted Strib Skole
Antal deltagere 123
Hemmelig band Tako Lako
Hjemmeside rodfolk.dk/2011/
Nodehæfte PDF

Arbejdsgruppen

Niels Emil Hillerup Formand
Clara Tesch Næstformand
Jens Christian Hillerup Kasserer
Martin Strange Lorenzen Bagmand (barmand)
Katja Skovby Møldrup PR-ansvarlig

Instruktører

Peter Uhrbrand

(“Folkemusikeren fra Fanø,” Danmark)

Instruktørtruppens eneste danske medlem. Peter er en violinist udover det sædvanlige og har gjort det til en mærkesag at dyrke de danske rødder. Han er med stor entusiasme gået helt ind i den særlige musik fra Fanø.

Uhrbrand udgør U’et i ULC, som har udgivet flere plader på Go Folk. Han finder også tid til at spille med i folk-jazz-trioen Færd, sammen med Jens Ulvsand, en anden af årets instruktører.Han er en erfaren musiker og underviser og har været tilknyttet Folkemusikkonservatoriet i Odense siden uddannelsens begyndelse.

Andreas Ralsgård

(Sverige)

Han spiller eminent trætværfløjte og saxofon. Han har spillet irsk musik og har de seneste 15 år fordybet sig i den sydsvenske spilletradition. Han har været aktiv på den svenske musikscene siden midten af 90′erne.

Andreas spiller med Markus Tullberg i Ralsgård & Tullberg, og sammen udgør de halvdelen af kvartetten Sällskap. Derudover er Andreas tilknyttet bl.a. Skurup Folkhögskola, hvor han underviser på folkemusiklinjen.

Jens Ulvsand

(Sverige)

Verdensmusikguitarrist- og bouzoukispiller. Herhjemme kender vi ham som sagt fra Færd, men også som guitaristen og bouzoukispilleren i Trio Mio. Han har en baggrund i jazzmusikken, men har de sidste mange år bevæget sig i den nordiske folkemusiktradition. Både som musiker og komponist eksperimenterer han gerne med genrene, og han har bl.a. lavet musik til teater, spillet med musikere fra Vest-og Sydafrika og udgivet flere plader med musik for børn. Underviser på Skurup Folkhögskola og folkemusikkonservatorierne i Malmö og Odense.

Du bruger en forældet eller handicappet internet-browser. For at opleve et bedre internet, opdatér den.Denne hjemmeside vil sandsynligvis ikke blive vist korrekt.