2012

Sted Rolfsted Skole
Antal deltagere 153
Hemmelig band Ostinatexpressen
Hjemmeside rodfolk.dk/2012/
Nodehæfte PDF

Arbejdsgruppen

Rune Colin Rasmussen Formand
Magnus Heebøll Næstformand, Køkkenansvarlig
Jens Christian Hillerup Kasserer
Martin Strange Lorenzen Logistikansvarlig
Tobias Elof Nielsen Instruktøransvarlig
Cielia Atlanta Vedel Eckardt Programansvarlig, Baransvarlig
Kamil Dzielinski PR-ansvarlig, Medhjælperansvarlig

Instruktører

Anders Ringgaard Et billede af Anders Ringgaard Andersen

(Trækbasun & Harmonika, Danmark)

Basunisten Anders Ringgaard er uddannet på folkemusiklinjen ved Konservatoriet i Odense i 2005. Han har i en årrække ledet folkemusik-bigbandet Fionia, og var med til at starte Habadekuk, hvor de stadig bruger mange af hans arrangementer. Desuden er han tovholder på arrangementet Folk for Folk i Svendborg, der er en lokal sydfynsk pendant til Folk Club Fyn.

Anders spiller i dag blandt andet i Trio Tinus, Basco og flere kendte bands.

Julie Heebøll Et billede af Julie Heebøll Clausen

(Klarinet, Danmark)

Julie Heebøll er en uddannet musikpædagog, erfaren folkemusik-underviser og anerkendt klarinettist. Til daglig er hun leder af Skanderborg Kulturskole.

Julie har desuden været en af de drivende kræfter bag oprettelsen af folkemusikuddannelsen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (tidligere Det Fynske Musikkonservatorium), og var en af grundlæggende ildsjæle bag skabelsen af ROD. Hun er blandt andet kendt fra Ostinatexpressen.

David Boulanger Et billede af David Boulanger

(Violin, Canada)

Violinisten David Boulanger er kendt blandt andet fra La Bottine Souriante, der er pionerer indenfor den fransk-canadiske traditionsmusik, og med kærlig fornyelse har bidraget kollosalt til dennes fortsatte liv. Han har foruden Quebec-musik studeret jazzviolin og rytmisk komposition og arrangement i Montreal. Du kan lytte til nogle af hans tunes på hans MySpace.

James Hill Et billede af James Hill

(Ukulele, Canada)

Den canadiske ukulelevirtuos, James Hill, kan som snart 30-årig se tilbage på en karriere, hvor hvert af hans 5 albums har været milepæle for ukulelen. Disse værker har vist hans tekniske overlegenhed samt musikalske forståelse indenfor klassisk-, jazz- og folkemusik på en yderst overbevisende og fornyende måde.

På de to seneste album “True Love Don’t Weep” og “A Man With a Love Song” tager han, sammen med Anne Davison, den folkede singer-songwriter genre med en storm. Læs og lyt på James Hills hjemmeside.

Anne Davison Et billede af Anne Davison

(Cello, Canada)

Anne Davison er en klassisk uddannet cellist og erfaren underviser. Hun har i løbet af hendes karriere optrådt med flere kammerorkestre og adskillige moderne grupper og artister. Ud over at være en livlig scenekunstner — hvor hun ofte gør brug af dans og koreografi, er Anne også en ivrig komponist. Siden 2005 har hun turneret sammen med James Hill over hele verden. Du kan læse mere på Anne Davisons hjemmeside.

Du bruger en forældet eller handicappet internet-browser. For at opleve et bedre internet, opdatér den.Denne hjemmeside vil sandsynligvis ikke blive vist korrekt.