ROD2018 Logo af ROD2018 - en ROD-mand i en firkant, efterfulgt af "ROD2018"

Hvad er ROD

ROD er et årligt folkemusikstævne for unge mellem 15 og 25 år.

På stævnet medvirker deltagerne – nybegyndere, let øvede såvel som garvede – i Gruppespil og Storspil, hvor man arbejder sammen om musikken.

Alle er velkomne, og det der forener os er en interesse for folkemusikken – eller bare modet på at prøve det af!

Gruppespil

Som deltager bliver du placeret i en gruppe med 10-15 andre deltagere (også kaldet “rødder”). Sammen skal I som band arrangere og spille et par numre på baggrund af idéer, melodier og sange som I har medbragt hjemmefra.

Storspil

Til storspil samles alle stævnets deltagere i ét stort orkester under ledelse af årets fire instruktører.

Workshops

I løbet af ROD vil der blive afholdt forskellige workshops hvor du kan lære en masse forskellige ting om folkemusik, folkedans og alt muligt andet. Nogle workshops vil blive holdt af årets instruktører, nogle af udefrakommende og nogle af stævnets egne deltagere. Hvis du har en god idé, er du meget velkommen til at afholde en workshop i løbet af ugen.

Jam og dans

Når dagens program er slut, er der dømt fri leg, fest, jam og dans!

Under “Jam” her på siden kan du få et overblik over nogle af de mest jammede melodier på ROD.

Storspils numrene vil blive opført ved en offentlig koncert torsdag d. 29. marts. Her er både venner, familie og folk med almen interesse for den unge sprudlende folkemusik inviteret. Hold dig opdateret om koncerten her på hjemmesiden og på vores facebookside