Information om ROD 2019

Dato

Næste ROD afholdes i påsken 2019 på dagene lørdag d. 13 til fredag d. 19 april 2019.

Sted

ROD 2019 vil foregå på Tønder Gymnasium, Astronom Hansensgade 9, 6270 Tønder

Pris

ROD2019 kommer til koste 1200DKK, så du kan godt begynde at spare op. Inkluderet i prisen er

– Instruktion af fire professionelle musikere

– Overnatning i sovesal på skolen

– Tre måltider om dagen

– Gratis kaffe og the

– Workshops

– To eller tre koncerter med professionelle bands

Tilmelding

Tilmelding til ROD 2019 som deltager åbner d. 1 februar 2019 kl. 19:00. I år kommer betalingen til at foregå med kreditkort gennem en ekstern eventside. Det betyder at man betaler for stævnet med det samme og at der ikke skal laves nogen bankoverførsel. Efter du er tilmeldt vil du modtage en mail med en række praktiske spørgsmål, som skal udfyldes hurtigst muligt.

Tilmelding til ROD 2019 som frivillig åbner d. 7 februar kl. 19, mere information vil følge på vores facebookside og på mail.

Instruktører

ROD 2019 arbejdsgruppen har det udsøgte privilegie at præsentere fire sindssygt dygtige instruktører, som vil lede ROD’s deltagere under storspil.

Casey Driessen

Casey Driessen er violinist fra hjertet af US and A, men bor til dagligt i Spanien, når han ikke turnerer rundt i verden og spiller bluegrass med de andre konger af den genre. Vi glæder os sygt meget til at han kommer og stryger og chopper på sin violin på ROD 2019!!

Jullie Hjetland

Jullie Hjetland er sanger, mestrer både dansk, svensk og norsk og har en super lækker vokal. Hun er med i et hav af forskellige projekter i både folkemusik og jazz, og vi glæder os til at se hvad hun finder på til næste års ROD!

Sebastien Dubé

Sebastien Dubé er kontrabassist og er opvokset i Canada, men har længe boet i Sverige og spillet både nordisk folkemusik, canadisk folkemusik, jazz og alt der imellem. Vi glæder os meget til at se ham in action på ROD!

Hanna Wiskari


Hanna Wiskari er en svensk saxofonist bosat i New Zeeland. Hun spiller traditionelt skandinavisk musik, og vi glæder os til en masse kærlighed og trad!

Mad

I år har ROD igen hyret Oliver Lind Olrik som køkkenchef.

Oliver har lige fra barnsbens interesseret sig for smagssammensætninger, og denne interesse har udviklet sig til en uddannelse som ernæringsassistent. Det er vigtigt for ham når han laver mad, at det gøres med omtanke for miljøet, med gode, velsmagende råvarer, og fra bunden.

Mad på ROD er inkluderet i tilmeldingsprisen og bliver serveret tre til fire gange om dagen. Der bliver selvfølgelig taget hensyn til folk med særlige ønsker til deres kost, så som vegetarer, veganere og allergikere.