Instruktører

Her kan du se begge indstruktører for ROD 2021! 

Den første, ROD-arbejdsgruppen har æren af at præsentere, er:

Julie Heebøll

Udover at være en eminent musiker er Julie også årsagen til, at ROD overhovedet eksisterer og kan fejre sit 25-årsjubilæum i år. For hun var nemlig både instruktør og en af arrangørerne på det allerførste ROD-stævne, inden det overhovedet hed “ROD” – og Julie satte nogle af de dogmer for ROD, som vi stadig har den dag i dag. Siden da har hun gæstet som instruktør på stævnet, og det var en kæmpestor selvfølge, at Julie skulle være det igen i år til RODs jubilæum!

 

Ale Carr

Ale er en svensk rigsspillemand på violin, multiinstrumentalist og kompositør fra Skåne. Han er bedst kendt for at spille med i bandet Basco og Dreamers’ Circus, hvor han så sent som til DMA Roots 2020 har vundet priser både som musiker og komponist for albummet “Blue, White and Gold”.

Han har aldrig været instruktør på ROD før, men vi i arbejdsgruppen synes, at han var det perfekte valg som stævnets anden instruktør på grund af hans vidtstrakte talenter inden for folkemusik.

Vi glæder os så meget til at have ham på ROD 2021! ❤